Faget informatik: Mere end AI og programmering
Informatik er mere end et fag – det er en måde at forstå og påvirke verden på. I hvert fald, hvis man spørger informatiklærer Michala, der her giver et indblik i et populært og praksisnært fag på RKS.
En lærerig onsdag i 1.g
Solen strømmer ind gennem vinduerne, og foråret mærkes i det åbne klasselokale. Klokken er 13.40 en onsdag, og 1.g-eleverne sidder klar foran deres skærme. Opgaven er enkel: Få chatbotten til at generere en programmeringsopgave, løs den selv – og spørg chatbotten om hjælp, hvis de går i stå.
Elevernes lærer er til stede og guider dem i at bruge den kunstige intelligens på en lærerig og fornuftig måde.
Hvad er informatik egentlig?
I informatik er det oplagt at undervise og danne eleverne i at bruge kunstig intelligens som et konstruktivt, didaktisk supplement til den øvrige undervisning. Den scene der beskrives indledningsvist, er en rigtig undervisningssituation, jeg har haft med mine elever, som led i et løbende forsøg, hvor jeg afprøver AI/Large Language Models’ evner til didaktisk at løfte elevernes forståelse af det faglige indhold.
Informatik er dog meget mere end kunstig intelligens. Informatik er et almendannende fag, der kort sagt handler om behandling af- og interaktion med digitale data. I praksis betyder det, at eleverne både arbejder med teoritiske og praktiske færdigheder. De lærer at skabe deres egne it-systemer, men også at forstå, hvordan it påvirker os som mennesker.
Teori og praksis går hånd i hånd
På C-niveau arbejder mine elever ofte i et program ved navn App Lab, som er udviklet til undervisning af blandt andet gymnasieelever. Programmet har til formål at motivere eleverne til at lære programmering på en sjov måde. I App Lab koder eleverne i blokprogrammering, hvor små bidder af rigtig JavaScript-kode trækkes ind i et arbejdsområde. I venstre side af skærmen har eleverne en app-skærm, som de designer ved at trække elementer som tekstfelter og billeder ind, som de derefter programmerer med blokkene. I begyndelsen af skoleåret arbejder eleverne inden for nogle rammer og senere på året får de lov til helt selv at bestemme, hvad de gerne vil programmere. Jeg har set mange kreative og innovative idéer gennem min tid som informatiklærer. Jeg elsker at se gnisten i elevernes øjne, når de har fundet på en spændende idé til en app, de gerne vil bygge selv. Af idéer mine elever er kommet på, kan nævnes: quizzer eller spil-apps der kan understøtte læring i forskellige fag, en app hvor man kan registrere sine potteplanter og få påmindelser om vanding og gødning, en app hvor man kan fordele madtjansen imellem familiemedlemmer derhjemme, en byg-din-egen-burger-app og en app der kan hjælpe med at reducere madspild. Listen er lang og eleverne finder altid på spændende idéer på egen hånd.
Klassisk programmeringsundervisning, måske især på universitetsniveau, begynder altid med langsom og måske en anelse kedsommelig kodning, hvor man starter med at multiplicere tal med hinanden eller får skrevet en besked ud. I informatik i gymnasiet vender vi klassisk programmeringsundervisning på hovedet og viser eleverne et færdigt resultat først, lader eleverne afprøve det og derefter kan de ændre i det og derefter være i stand til at skabe deres eget. Denne form for undervisning kaldes for Use-Modify-Create. Dette didaktiske princip motiverer eleverne til at lære at programmere, fordi de hurtigt får et synligt resultat af deres arbejde. Og det virker! Jeg ser ofte, at eleverne ikke kan slippe deres apps, selvom det er blevet frikvarter, og friheden kalder. Som lærer, er det altid skønt at se.
Faget informatik: Mere end programmering
Eleverne lærer ikke kun tekniske færdigheder, men også hvordan it påvirker menneskelig adfærd og hvordan vores adfærd former udviklingen af it-systemer. Undervisningen dækker blandt andet:
- It-sikkerhed og internettet: Forskellige typer hackerangreb, hvordan man beskytter egne data, og hvordan internettet er bygget op.
- Datatyper og databaser: Eleverne lærer om datahåndtering og hvordan man strukturerer informationer effektivt.
- Interaktionsdesign og innovation: Eleverne får indsigt i, hvordan brugervenlige systemer designes, og lærer at identificere og kategorisere innovative it-systemer.
Et projektarbejde som i virkeligheden
Gennem skoleåret er undervisningen opdelt i forløb med fokus på specifikke faglige mål. Når foråret nærmer sig, går eleverne i gang med det afsluttende projekt, hvor de skal kombinere al deres viden i et større it-projekt. Projektet er designet til at simulere virkelighedsnære arbejdsprocesser, hvor gruppearbejdet afspejler det samarbejde, der foregår i professionelle it-virksomheder.
Eleverne arbejder agilt/iterativt, hvor titler som ”Scrum Master” og ”Product Owner” bliver fordelt mellem gruppemedlemmerne. Arbejdsprocessen gentages flere gange, så eleverne ender med et gennemarbejdet og gennemtestet it-system med meget få fejl.
Fællesskab og faglig stolthed
For nylig deltog jeg i det årlige lærermøde for it-lærere på de gymnasiale uddannelser på Sjælland. Her blev jeg spurgt om min motivation for at undervise i informatik. Jeg kom frem til, at informatik ikke kun er et fag, hvor eleverne lærer hvad det vil sige at arbejde med it i det virkelige liv. Det er et fag, der giver eleverne et ekstra værktøj i deres mentale værktøjskasse.
Programmering er et nyt sprog, de lærer, men det handler også om digital dannelse og nye kognitive færdigheder. Det åbner op for nye måder at tænke på og nye perspektiver på verden. Eleverne bliver bevidste om den digitale virkelighed, de lever i nu, og den de møder i fremtiden. De lærer at vurdere, hvornår it er en hjælp, og hvornår det er sundt at vælge det fra og bare være til stede i verden.
Informatik – et fag med perspektiv
Når skoleåret i informatik afsluttes med præsentationer af elevernes projekter, er det ikke kun kode og data, der bliver vist frem. Det er deres kritiske tænkning, deres samarbejdsevner og deres evne til at navigere i en digital verden. Informatik er mere end et fag – det er en måde at forstå og påvirke verden på. Og når jeg ser mine elever ranke ryggen og stolt forklare deres løsninger, ved jeg, at vi har ramt noget vigtigt.
Underviser Michala Dahl Mensing har skrevet artiklen til Roars Kilde - et årsskrift, som udgives af Roskilde Katedralskoles Elevforening. Du kan læse Roars Kilde 2025 og de tidligere årsskrifter på elevforeningens hjemmeside.
26.05.2025