Aktivitetsdag

En dag med rendyrket teamspirit

I starten af skoleåret hiver vi en dag ud til aktiviteter og sjove konkurrencer for alle skolens klasser og lærere. Om morgenen mødes vi på boldbanerne til et fælles startskud, og så går det ellers løs med silent disco, bumperballs, Vild med dans(k) og meget mere.

Dagen er ren teambuilding, og der er brug for både krop og hjerne, når I klassevise skal bygge vandraketter, dramatisere historiske begivenheder, performe en rap eller deltage i afrikansk trommedans i midten af skolen. 

Vi slutter i samlet flok på boldbanen, hvor to prestigefyldte titler uddeles: Klassen med bedste teamspirit og Klassen med bedste udklædning. 

Billeder fra aktivitetsdagen 2023