Samfund og kommunikation - klima og bæredygtighed

Samfundsfag A, Engelsk A

Er du interesseret i, hvordan mennesker, samfund og natur påvirker hinanden, og vil du gerne lære mere om klima, miljø, bæredygtighed og grøn omstilling i både lokal og global kontekst? Så er denne linje lige noget for dig.

På denne studieretning arbejder du med aktuelle problemstillinger og cases og lærer om klima og bæredygtighed i forskellige faglige kontekster. Du vil få naturgeografi på B-niveau og biologi på C-niveau, hvilket giver dig en bred viden om bæredygtighed og livsvilkår.

I studieretningen har du engelsk og samfundsfag på A-niveau samt en række fællesfag som for eksempel dansk og historie. I løbet af din gymnasietid vil du i alle fag opleve arbejde med bæredygtighed, men fagene har også en række særfaglige mål, vi arbejder med. Du vil for eksempel få viden om forholdet mellem Danmark og den internationale økonomiske verden, og hvordan Danmark særligt påvirkes af de engelsksprogede landes økonomi og kultur. I denne studieretning lærer du at være en kritisk verdensborger, som kan begå sig på både lokalt og globalt niveau.

Fra 2023 er Roskilde Katedralskole en UNESCO-skole, hvilket giver muligheder for at indgå samarbejde om bæredygtighed med andre UNESCO-skoler i både Danmark og i udlandet.

Du arbejder bl.a. med:

  • Det engelske sprog og kulturmøder

  • Sociologiske, politiske og økonomiske forhold
  • Litteraturens samfundsmæssige og politiske betydning
  • Verdens klimaudfordringer og bæredygtighed – i både lokalt og globalt perspektiv
  • Grøn omstilling og FN’s verdensmål

Særligt for denne studieretning

Hvis du ønsker denne studieretning, skal du i grundforløbet i 1.g skrive en motiveret ansøgning. Du skal skrive højst ½ side, hvor du gør rede for:

  • dine særlige faglige forudsætninger
  • dine særlige interesser for studieretningen
  • evt. ønske om kommende uddannelse

Ansøgningen skal du sende til skolen inden fristen for valg af studieretning via mail post@rks-gym.dk

Samfund og kommunikation - klima og bæredygtighed

Fag

"Det er spændende at være på en linje, hvor vi arbejder med noget, der er så aktuelt og vigtigt for hele verden. Det giver så meget mening."

Lisa Bundgaard Jakobsson

Student 2023

Se dine muligheder i denne studieretning

Vælg fag i de mørke felter og se, hvordan dit studieretningsforløb kan se ud.

excel_placeholder

Klik her for at indlæse værktøjet

Sammelign med andre studieretninger

Skift studieretning ved at skifte faneblad

excel_placeholder

Klik her for at indlæse værktøjet

Her kan du se, hvilke uddannelser studieretningen giver adgang til.

Adgangskortet på ug.dk