Gå til sidens indhold
Team Danmark 2021 - med filter.JPG

Team Danmark-informationsmøde 30. november på RKS

Er du eliteidrætsudøver, og har du et ønske om at kombinere en ungdomsuddannelse med din elitesport?

Som Team Danmark-uddannelsespartner lægger Roskilde Katedralskole hus til et af Team Danmarks informationsmøder. Eliteidrætsudøvere og forældre er derfor meget velkomne tirsdag d. 30. november 2021 kl. 18.30.

NB: Team Danmark stiller krav om gyldigt coronapas til mødet.

Til mødet kan du høre om bl.a. sportslig godkendelse, supplerende undervisning og gode råd ift. planlægning og sport-life balance. Læs evt. mere på Team Danmarks hjemmeside (nyt vindue)

Mød elever og Team Danmark-koordinator på RKS

Til mødet kan du tale med nuværende Team Danmark-elever og Roskilde Katedralskoles Team Danmark-koordinator Diana Andersen. Du er også velkommen til at kontakte hende på mail rkda@rks-gym.dk eller tlf. 21277312.

Vi har nu 75 Team Danmark- og elitesportsudøvere, som har fleksible rammer under deres gymnasieforløb: 

  • Plads til morgentræning i skemaet, hvis du vælger specifikke studieretninger
  • Mulighed for 4-årigt gymnasieforløb
  • Supplerende undervisning i forbindelse med sportsrelateret fravær
  • Team Danmark-koordinator og mentorordning
  • Høj grad af forståelse for elitesport
  • Forløb målrettet kombinationen af elitesport og uddannelse
  • Styrketræningsfaciliteter

Læs mere om Team Danmark og eliteidræt på RKS.

 

10.11.2021