Gå til sidens indhold

Skolen er lukket fra torsdag morgen

Rektor Claus Niller har onsdag aften den 11. marts sendt en Lectio-besked til skolens elever i forlængelse af statsministeriets pressemøde.

Kære elever

I har sikkert alle set eller hørt statsminister Mette Frederiksens udmelding her til aften om, at alle skoler lukkes nu og 14 dage frem.

Det betyder, at Roskilde Katedralskole er lukket fra torsdag morgen. Du skal med andre ord ikke komme i skole i morgen torsdag.

Skolens ledelse mødes i morgen tidlig, og vi vil i løbet af i morgen torsdag udsende yderligere information. Tjek derfor løbende Lectio og skolens hjemmeside.

Pas rigtig godt på hinanden alle sammen. Jeg glæder mig til at se jer alle igen, og til at hverdagen bliver normal.

De bedste hilsner til jer alle

Claus Niller

 

11.03.2020