Af Claus Niller, rektor på Roskilde Katedralskole. Bragt i bl.a. Dagbladet Roskilde den 27. februar 2019
Robotterne kommer. Ikke nødvendigvis i klassisk forstand som menneskelignende tingester med efterligninger af arme og ben. Men som hjælpemidler i enhver digital afskygning. Lige fra små programmer over mikrocomputere til mindre stemmestyrede enheder, du kan kommunikere med – som fx Siri i Apple-telefoner.
At forstå og udføre simpel kodning er derfor en del af den fremtidige almendannelse. To fordomme skal i den forbindelse manes i jorden. Dels at al kodning er svært, dels at kodning kun er noget der finder anvendelse i naturvidenskabelige fag.
Årets store undervisningskonference BETT i London havde netop fokus på kodning og robotter og deres anvendelse i undervisningen. Særligt lovende er de muligheder, der ligger i det engelske system ’micro:bit’, hvortil engelske BBC allerede har udviklet undervisningsmateriale. Micro:bit er en lille programmérbar computer, som er udviklet til at gøre indlæring og undervisning i kodning og computerteknologi sjov. Med micro:bit eller et lignende produkt kommer man i gang med at lære simpel kodning.
Det er vigtigt.
Uudnyttede potentialer
For mens mange af vores unge i dag er fortrolige med at anvende pc’er og tablets mv. (ikke mindst i underholdningsøjemed), er det langt færre, der forstår logikken og systemerne bag de digitale devices. Mange tror, at man skal være ekstremt klog og have arbejdet i årevis med programmering for at kunne kode en computer. Micro:bit og BBC’s programmer viser, at det ikke behøver at være tilfældet. Her kan eleverne i løbet af kort tid programmere noget, som fungerer. Det er i sig selv en kæmpe oplevelse for eleverne. Samtidig er det en økonomisk overkommelig investering; Et micro:bit opstartssæt fås for under 200 kr. Så er man i gang.
Jeg tror ikke, at alle vores unge skal lære tung programmering. Men de skal have en generel forståelse af den logik og den tankegang, der ligger bag anvendelse af de digitale hjælpemidler. Vi er nemlig nået et punkt, hvor digitale hjælpemidler kan anvendes i stort set enhver form for arbejdsmæssig sammenhæng, men de skal programmeres til den enkelte situation. Vi er endnu langt fra at have udløst de potentialer, der ligger i teknologien.
Kodning i eventyrland
Det betyder også, at vi skal gøre op med forestillingen om, at kodning er begrænset til naturvidenskabelige fag og matematik. Vi skal have simpel kodning udbredt til hele fagrækken.
Igen er micro:bit et illustrativt eksempel, da mange fag er tænkt ind i systemets anvendelse, fx med projektet ’micro:bit in Wonderland’. Ideen er, at eleverne udarbejder kodeprojekter ud fra en analyse og fortolkning af historien ’Alice i Eventyrland’.
I Danmark har DR Ultra udviklet deres eget system ’Ultra:bit’ til brug for mellemtrinnet (4.-6. klasse) i folkeskolen i Danmark. Og mange folkeskoler er allerede godt i gang.
Det betyder, at vi i gymnasiet i løbet af få år har elever, der er fortrolige med simpel kodning, og som derfor forventer, at kodning og simple robotter indgår i undervisningen i gymnasiet.
På Roskilde Katedralskole oplever vi allerede en stigning i antallet af elever, der vælger faget informatik, som rummer både en teoretisk og praktisk tilgang til kodning og it-udvikling. Det er helt sikkert kun en spæd begyndelse på en spændende udvikling, der på både lokalt, nationalt og internationalt niveau kræver efteruddannelse af lærerne i gymnasiet og udvikling af undervisningsmateriale til hele fagrækken.
Her har vi brug for at de forskellige niveauer i uddannelsessystemet arbejder sammen. Vi skal sammen skærpe elevernes appetit på den del af teknologien, og vi skal vise, at det finder anvendelse i alle aspekter af såvel livet som arbejdslivet. Det kan være startskuddet til, at flere går videre i studiet af programmering og computerteknologi.
For vi skal forberede de unge på jobs, som endnu ikke eksisterer. Derfor skal vi klæde dem bredt på. De skal både dannes og uddannes, så de kan bidrage til at kode og afkode den teknologi, der omgiver og former vores liv.
28.02.2019