Gå til sidens indhold
Hans Jørgen Sivertsen 3.z 1979

Gymnasieelev på to adresser

Hans Jørgen Sivertsen, der underviser på Katedralskolen i samfundsfag og erhvervsøkonomi, gik i 2.g, da skolen i 1969 flyttede til Holbækvej. I anledning af 50 års-jubilæet fortæller han om sine oplevelser. 

Der var store forventninger hos os elever, da Katedralskolen skulle flytte i foråret 1969.

På Domkirkepladsen mærkedes historiens vingesus godt nok, men helt konkret var lokalerne slidte, borde og stole ligeså, og en ordentlig gymnastiksal manglede.

På Holbækvej ventede derimod den nye bygning med moderne indretning: en kantine, nyt møblement og et lille skab til hver elev. Gymnastiksalen var kæmpestor i forhold til det, vi havde haft de foregående knap 2 år.

Selve flytningen husker jeg ikke, men 9. april 1969 begyndte vi på vores nye skole.

Fra søde berlinere til øde vidder

Og så var det, at det lidt efter lidt gik op for os, at der manglede noget. Det var godt nok farvel til et ”håndværkertilbud”, men samtidig også farvel til en fantastisk beliggenhed – lige midt i byens centrum. Muligheden for i det store frikvarter at gå på HAMI’s cafeteria eller få en kop kaffe og en berliner hos Leo i hans kaffevogn på torvet var væk.

Den nye skole var placeret på en øde mark. Så diametralt anderledes, end det vi havde været vant til. Man havde inddraget et stykke af den gamle eksercerplads, og bortset fra en spredt bebyggelse langs Holbækvej var vi omgivet af uplejet natur. RKS var da næsten at betegne som en isoleret ø. Heldigvis har byens udvikling mod Svogerslev bevirket, at skolen i dag er en hel integreret del af Roskilde.

Trækplaster i den grønne midte

Det blev hverdag, og livet gik videre med skolearbejde og sociale aktiviteter, hvor ikke mindst den nye atriumgård (der nu også rummer vores bibliotek) på varme dage var velbesøgt. Her sad elever af begge køn og barkede på deres piber, og blandt pigerne var strikning yderst populært.

I vores klasse var der stor interesse for at spille kort, så mange frikvarterer blev brugt til at spille jydewhist. Denne beskæftigelse satte et så kraftigt præg på os, at vi stadig – her 50 år efter - er syv fra klassen, som mødes jævnligt og ”tæsker” nogle kort.

Med jævne mellemrum var der morgensamling, hvor praktiske oplysninger blev videregivet, men hvor der også var plads til decideret underholdning, fx i form af det ret morsomme ”Mean Dartin-show”.

De store bevægelser fra Europa fik også indflydelse på nogle af disse morgensamlinger, der blev brugt af nogle elever til at kritisere skolens ledelse, uddannelsespolitik i al almindelighed og meget andet. Vores daværende rektor, Tolderlund-Hansen, måtte lægge ryg til meget.

Med sprutten i mosen

Skolen var naturligvis også hjemsted for nogle gode fester, hvor der også dengang var temmelig restriktive bestemmelser angående alkohol. En ældre - sådan forekom hun os – lærerinde stod tit vagt ved døren, og her opdagede hun en flaske hos min sidekammerat. Hun forlangte at få den udleveret, men det havde han ikke til sinds, så han spurtede ud over marken for pludselig at stå i en af de moser, som dengang omgav skolen.

Den helt store fest blev så holdt 17. september 1969, hvor skolen blev indviet officielt; nu var flytningen definitiv, og vi elever havde vænnet os til en ny tilværelse, som indeholdt alt det udfordrende og spændende, som gymnasietiden var - og er.

Artiklen er skrevet af Hans Jørgen Sivertsen og udgivet i årsskriftet Roars Kilde 2019

Bonusinfo: Hans Jørgen husker ikke flyttedagen i april, men til gengæld gjorde indvielsesfesten i september 1969 indtryk. Her fik han nemlig øjnene op for en anden elev. Som i dag er Hans Jørgens hustru.


11.06.19