Lad os drøfte, hvilket samfund vi ønsker

Nyheder
12. juni 2017 Vi lancerer ny hjemmeside efter ferien >

Lige nu arbejder vi på højtryk på skolens nye hjemmeside, der går i luften lige efter sommerferien. Teknologien har ændret sig meget, siden vores nuværende side blev lavet i 2012 - og den nye side får et markant løft i både design, menustruktur ...

29. maj 2017 Translokation og dimittendfest 2017 >

Eksaminerne er i fuld gang, og lige om lidt springer studenterne ud. Årets translokation og dimittendfest er fredag den 23. juni. Program for dagen: 15.15 - Alle studenter mødes på skolen 15.30-17.00 (1. runde): • Translokation i Hallen for ...

Jeg har et meget stort ønske. Nemlig at vi i Danmark begynder at drøfte, hvilket samfund vi ønsker Danmark skal være i fremtiden - og tilpasser uddannelsesdebatten hertil.

Som det er nu, oplever vi en uddannelsesdebat, som er kortsigtet og tilbageskuende. En debat, der totalt overser den digitale revolution, der er i gang over hele verden og i alle brancher.

Udviklingen ledsages af, at robotteknologi vinder frem overalt og erstatter en lang række rutineprægede arbejdsfunktioner. De to forskere Carl B. Frey og Michael Osborne forudsagde således for tre år siden i deres værk "The future of employment", at 47% af alle jobs vil blive overtaget af computere og robotter.

Digitalisering er med andre ord et retningsskifte på størrelse med industrialiseringen. Den vil få store konsekvenser for arbejdsmarkedet og rummer samtidig fantastiske muligheder. Hvis vi vel at mærke forstår at udnytte den rigtigt.

Mobiltelefoner er et rigtig godt eksempel på, hvordan teknologien har ændret vores verden totalt. Kun fantasien sætter efterhånden grænsen for deres anvendelse.

Ford Motor Company har annonceret, at man inden for tre år masseproducerer selvkørende biler. Det vil  få store konsekvenser for traditionelle jobs som mekaniker og chauffør.

Et tredje eksempel er IBM, der med deres supercomputer "Watson" samarbejder med bl.a. Rigshospitalet om at digitalisere al viden om kræftbehandling. Det betyder, at alle kræfttilfælde kan holdes op mod al viden på området i hele verden i løbet af få sekunder. Det styrker lægernes muligheder for at diagnosticere og give patienterne den rigtige behandling, men stiller samtidig helt nye krav til det sundhedsfaglige personale.

Vi skal gå forrest

For at følge med informationsteknologiens udvikling er der behov for, at hele befolkningens uddannelsesniveau øges voldsomt, og der vil være særlig behov for unge, som kan udvikle nye og relevante ideer, som kan forstå andre, og som kan udøve dømmekraft. Og ikke mindst vil der være behov for medarbejdere, der kan håndtere store mængder af data, og som har overblik over alle de processer, der kører af sted med forhøjet hastighed.

For Danmark skal gå forrest i udviklingen. Det kræver, at vi indretter vores uddannelser, så de unge får de nødvendige kompetencer, så de kan konkurrere med de skarpeste hjerner i Silicon Valley. Det kræver, at de lærer at mestre en lang række fag, herunder naturfag, samfundsfag og sprog, plus en lang række generelle studiemæssige færdigheder, fx evnen til at samarbejde, arbejde tværfagligt og innovativt.

Når man følger uddannelsesdebatten i Danmark virker det ikke som om, vores politikere er opmærksomme på ovenstående problemstilling overhovedet.

Et skævt politisk fokus

Fra politisk side er der fokus på, at der angiveligt i 2025 mangler 70.000 faglærte arbejdere, og man presser nu på for at få unge til at vælge erhvervsuddannelser i stedet for gymnasiale uddannelser. Og det til trods for, at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse er højere i Danmark end gennemsnittet i OECD, herunder betydeligt højere end i Norge og Sverige, som vi normalt sammenligner os med.

Jeg mener, politikerne overser en lang række forhold.

For det første er der lige nu 43.000 arbejdsløse faglærte. Er det ikke muligt at sætte fokus på, hvordan de 43.000 kan være med til at udfylde det hul, der nu angiveligt er ved at opstå?

For det andet mangler der tilsvarende 25.000 med kort videregående uddannelse og 40.000 med mellemlang videregående uddannelse i 2025. En forudsætning for disses videregående uddannelser er, at de forinden har gennemført en gymnasial uddannelse.

For det tredje gennemfører 20 % af en ungdomsårgang stadig ikke en ungdomsuddannelse. For mig giver det langt mere mening, at vi indretter uddannelsessystemet på en måde, så flere af disse gennemfører en faglært uddannelse - og samtidig fastholder andelen af højtuddannede.

Endelig har Finansministeriet konkluderet i deres økonomiske analyse for 2016 at "navnlig gruppen med en videregående uddannelse vil stige markant. Det vil som udgangspunkt give et væsentligt bidrag til at øge den almindelige levestandard og sikre vellønnede job i Danmark".

Vores største uddannelsesmæssige udfordring er med andre ord, at vi skal sikre det nødvendige antal medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Et højt alment uddannelsesniveau er den bedste sikkerhed for at fastholde Danmarks velfærd.

 

Kronikken er den 3. december bragt i Dagbladet Roskilde, Ringsted og Køge, Nordvestnyt og Sjællandske